Kom i form med sportsmassage

Kom i form med sportsmassage

Det er aldrig for sent at starte på en frisk – og hvis et af dine nytårsforsætter har været at passe bedre på dig selv, har du sikkert allerede overvejet ændrede kost planer, motions skemaer og diverse løfter om rygestop, udskiftning af Matadormix med gulerodsstave samt færre timer foran fjernsynet og flere i fitness centeret. Du bør dog også overveje, at det hele ikke skal være så surt og pligtbetonet. Der skal også være plads til at forkæle krop og sjæl, og give begge dele en chance for at nyde og tage imod frem for konstant at yde og producere. Det at passe bedre på sin krop og vedligeholde dens funktioner behøver ikke udelukkende at være forbundet med afsavn – og hvis du tænker wellness ind som en del af din plan, vil dette fungere som en gulerod i forbindelse med at holde dine aftaler med dig selv. Og vel at mærke ikke en gulerod af den kedelige slags, som har erstattet dit lørdagsslik!

Massage hjælper kroppen

Hvis du for eksempel planlægger at gå i gang med at træne eller løbe for at holde din krop i gang, er det vigtigt, at du giver dig tid til at varme op, strække ud efter endt træning, og giver kroppen tid til at restituere inden du træner igen. Jo ældre, vi bliver, des længere tid er kroppen om at restituere, og hvis man ikke har tålmodigheden til at vente – for eksempel hvis man gerne vil se hurtige resultater – kan det være, at man kaster sig ud i hård træning før tid, med risiko for at pådrage sig skader, som kan være lang tid om at hele op igen. Hvis du opsøger en dygtig sportsmassør i København og gør massage til en fast del af din plan, kan du for det første forebygge skader, for det andet hjælpe kroppen til hurtigere restituering, og for det tredje hjælpe helingen af tilskadekomne muskler, sener og led på vej.

Published by