Hvorfor skal jeg bruge ansigtsmasker?

Hvorfor skal jeg bruge ansigtsmasker?

Der er mange gode grunde til med jævne mellemrum at forkæle sig selv og sin hud med en lækker ansigtsmaske. Måske føler du ikke, at du kan få din hud til at fremstå strålende og fugtmættet i det daglige. Hvis huden er tør i overfladen, og ikke vil optage fugt fra din dagcreme eller fra din fugtigheds creme, kan en fugtgivende ansigtsmaske være til stor hjælp.

Du vil skulle have din ansigtsmaske på i 10 – 15 minutter, hvorefter den skal renses bort igen. Herefter vil huden føles mærkbart blødere og mere elastisk. Dette skyldes, at fugten fra ansigtsmasken er trængt dybere ind i huden end en almindelig creme ville kunne gøre det. Hvis du bruger en fugtgivende ansigtsmaske et par gange om ugen, er du godt hjulpet i forhold til at holde din hud fugtmættet.

Rensende ansigtsmasker til uren hud

Har din hud en tendens til at fedte og udvikle bumser, skyldes det som regel en overproduktion af fedt fra talgkirtlerne. Den overskydende fedt sætter sig i porer og hårsække, og forårsager tilstopning. Der kan nemt gå infektion i de tilstoppede hårsække og porer – og så har du pludselig bumser.

Mange mennesker med uren hud har en tendens til at rense den overdrevet meget og vaske den med skrap sæbe. Men dette provokerer faktisk bare talgkirtlerne til at producere mere fedt – og så forværres problemet.

I stedet kan du vælge blot at tørre huden af til daglig, og så et par gange om ugen benytte en rensende ansigtsmaske. Sådan en kan for eksempel indeholde frugtsyre eller aktivt kul, som renser huden i dybden og fjerner blokeringer af hårsække og porer. På den måde kan du få en fin hud uden at overdrive dine rense ritualer.

Du kan finde et stort udvalg af ansigtsmasker hos Sephora – se dem alle på sephora.dk

Published by