Social angst - hæmmende og invaliderende

Social angst – hæmmende og invaliderende

Får du en knugende fornemmelse i maven, og begynder dit hjerte at slå hurtigt ved den blotte udsigt til at skulle tale foran et stort publikum? Holder du dig hellere hjemme end at deltage i begivenheder, du på forhånd ved vil være tæt pakkede med mennesker – og har du nærmest på forhånd givet op, før du overhovedet er trådt ind i festsalen, til receptionen, eller i auditoriet? Så lider du sandsynligvis af en grad af social angst.

Hvad er social angst?

Social angst er blandt de mest udbredte og almindelige angst lidelser. Måske kender du til fornemmelsen af at være nervøs og genert, når du er sammen med mange andre mennesker på én gang – især hvis du ikke kender disse mennesker.

Forestil dig nu, at denne følelse fylder det hele, så du nærmest slet ikke kan koncentrere dig om at more dig eller føre en samtale. Du føler, at alle kigger på dig, og gør sig tanker om dig og din fremtoning. Du sveder, og det gør selvfølgelig ikke sagen bedre.

Samtidig kan du mærke rødmen stige op i halsen og i kinderne, hver gang nogen henvender sig til dig. Halsen snører sig sammen, og det eneste, du kan tænke på, er hvornår du kan tillade dig at smutte fra selskabet – eller om du eventuelt kan finde på en god undskyldning for at komme ud af døren så hurtigt som muligt. Sådan er dagligdagen for mennesker, som lider af social angst.

Kan du genkende ovenstående, og føler du, at din angst hæmmer dig i hverdagen, er der til alt held hjælp at hente. En dygtig angst specialist vil kunne behandle din social angst, således at den ikke længere skal være en invaliderende faktor i din tilværelse.

Du kan læse mere om social angst og behandling herfor på angstekspert.dk

Published by